Sådan skal Medicinrådet geares til fremtidens udfordringer
En række af Danmarks førende læger, sundhedseksperter og beslutningstagere giver deres bud på, om og hvordan Medicinrådets retningslinjer for anbefaling af medicin kan forbedre udnyttelsen af personaleressourcer og give større lighed i behandlingen af patienter.
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Derfor har Medicinske Tidsskrifter inviteret til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterer, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)




